Hygge
What Does the Fox actually Say?

Ja, hvad siger en ræv egentlig? De seneste par uger har sangen ”What Does the Fox Say” af de to norske talkshow-værter, Bård Ylvisåker og Vegard Ylvisåker, været på alles læber. Med 191.641.180 views siden den 3. september har den potentiale til at opnå Gangnam Style-niveau - på trods af at der stadig er lidt vej op til Gangnam Styles 1.811.354.379 views.

”What Does the Fox Say” kan imidlertid på mange måder sammenlignes med Gangnam Style. Begge sange har en tekst, der læner sig meget tæt op af at være det rene volapyk, og begge musikvideoer er enormt underholdende og godt lavet. Mixturen af comedy og musik har vist sig at være tidens helt store trend. Folk er vilde med det! 

Men tilbage til spørgsmål – hvad siger en ræv egentlig? Det er de færreste, der ved dette. Hvorvidt, det er relevant at vide det, er et helt andet spørgsmål. Men nu har de to nordmænd gjort os nysgerrige, så for at besvare spørgsmålet har vi fundet frem til et meget lærerigt YouTube-klip fra Animalist News. Se det herunder:

Så blev vi det klogere! Hvad synes I om de to nordmænds ørehænger?

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.