Af Administrator
Det er ingen hemmelighed at unge, som jeg, er dem der skal holde hjulene i samfundet kørende. Vi ér fremtiden og dette får vi ofte at vide. Men det er et enormt pres vi er under, hvilket det nok er de færreste ’voksne’ der tænker over. For i en verden hvor mulighederne er utallige – for ikke at tale om konstant voksende – og hvor der opfindes nye jobs hver eneste dag, er presset for at vælge det rigtige netop enormt.
Vi er konstant omringet af spørgsmål om hvad vi vil med vores liv og om hvad næste skridt er. Men siden hvornår er det blevet en synd at være uvidende om sin fremtid? Hvad er der blevet af at kunne slappe lidt af og nyde sin ungdom inden den er væk? Er dette blevet umuligt i denne konkurrerende verden, hvor alt pludselig handler om at få de unge hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet?
Misforstå mig ej, jeg er hundrede procent kontra unge der blot udnytter systemet og ikke selv vil tage initiativ. Men med så mange unge, som går arbejdsløse og rent faktisk kæmper med næb og klør for at finde arbejde i sit eller sine sabbatår, vil jeg ikke mene at reglerne for de unge i den nye kontanthjælpsreform, er den rette løsning.
Mange vil gerne finde arbejde, men med den høje ledighed og dermed mangel på jobs, er dette ikke let. At tvinge disse folk til at tage en uddannelse, blot for at få dem ud på arbejdsmarkedet, er for mig helt forkert. Mange bruger netop sabbatår til at finde ud af, hvad det er de vil. Og dette er med god grund, for det er trods alt oftest et valg der omhandler resten af livet.
Personligt mener jeg, at dette er vigtigt, og jeg kan ikke forstå, hvis regeringen ikke også synes det. At tvinge folk i uddannelse kan gøre at disse personer ikke føler at de har truffet det rette valg og senere enten uddannes til noget nyt eller flere gange skifter uddannelse undervejs. På den måde vil der gå længere tid før de bliver arbejdsdygtige.
Når alt dette så er sagt, er jeg helt med på at der er mange som sidder fast og ikke kommer nogle vegne, hvis der ikke presses på og det er da helt sikkert disse personer, som regeringen forsøger at ramme. Men det er altså ikke kun de unge nassere der rammes, det er også folk som jeg, der endnu ikke ved hvad fremtiden skal indeholde.
Vi ønsker tid til at se os omkring og undersøge hvad vi finder spændende. Men når jobbene er få og buddet er stort, er dette svært. Ikke nok med at vi nu ikke vil kunne få kontanthjælp, så er hjælpen til at finde arbejde også væk, hvis man altså ikke vil risikere at blive tvunget i uddannelse.
Mange unge er for ubeslutsomme hvad angår fremtiden, men resten skal også have en chance for at kunne stoppe op og trække vejret, inden de vigtigste valg skal træffes. Der er mange muligheder og den nye ordning gør ikke presset mindre.
