Af Administrator
,,Når man kun har en mulighed for dét, bør man så ikke sørge for at, presse hver dag så meget som muligt, leve den til det fuldeste, nyde hvert øjeblik og tackle livet i jorden og råbe af dét ”Det er mit, dit forbande møgsving, så spred benene og giv mig alle pengene, for nu får den ikke for lidt”, er det ikke vores pligt om unge mennesker at kræve mest muligt ud af livet?
Desværre tror de fleste gamle hønisser bare ikke på dét. De har glemt det efterhånden fordi livet gik surt for dem. De har et eller andet at brokke sig over. Som om de har glemt de også har haft en første juleaften, hvor spændende det var at se alle de farvestrålende pakker, første ferie. Dette mystiske voksen begreb, første ting man selv læste, første gang man selv tog sig noget at spise, dét øjeblik hvor man holdte op med at kalde på en voksen og bare gjorde tingene selv, fordi man ku?
Det føles som om alle der er på ens forældres og bedsteforældres alder, værende det sig lærere, forældre, offentligt ansatte / skrankepaver og alle andre der prøver at kvæle det sjove ud af livet. Den første forelskelse, første gang man var fuld, første orgasme med en partner af det modsatte køn(som danskere hænger de to ting, ofte sammen), første lejlighed – Hvem tænker ikke tilbage til friheden i sin første lejlighed? De sjove ting der skete dét, de sørgelige ting, de ting man blev vred over og jeg ved ikke hvornår det helt præcist sker. Altså, at vi opdager at dét faktisk er vores liv.
Men når vi gør; begynder vi også at blive bange. Bange for at livet er ved at rinde ud for vores os. at vi ikke bruger vores tid på den rigtige måde, at der et eller andet galt med vores liv. Og det er derfor ”gamle” mennesker, prøver at kvæle det sjove ud af alting. Men heldigvis er det vores liv og vores valg, hvad vi gør med dét. Det er vores pligt at fylde livet til bristepunktet med ”førstegangsoplevelser”. At gøre ting man ikke turde. At presse det for alt hvad man kan og jeg mener det er ungdommens pligt at gøre dét. Ellers ender vi også bare som kedelige gamle mennesker.