Flere og flere unge bliver hver dag påvirket af alle de skønhedsidealer, som vi får smidt i hovedet uanset hvor vi kigger hen.Tusindevis af unge kvinder som mænd, bruger timevis foran spejlet og tusindevis af kroner i et forsøg på at gøre sig bemærket. Hvorfor ikke være smuk som du er? Hvorfor gå så meget op i hvad andre folk synes?Jeg siger ikke, at du skal vælte ud af sengen hver morgen med morgenhår, dårlig ånde og pletter på dit tøj.Men er det virkeligt nødvendigt, at bruge tusindevis af kroner på dyre smarte produkter, plastikoperationer og dyre brands?

Flere og flere unge må se drømmen briste, da adgangskravene til de videregående uddannelser endnu engang sprænger alle statistikker og er højere end nogensinde før.I løbet af august og september måned startede utallige unge mennesker på en videregående uddannelse på et af landets mange universiteter eller andre diverse institutioner. De har inden optagelsen valgt og søgt netop dette studie ud fra kriterierne, at dette vil de bruge resten af deres liv på. Dette er deres ultimative drømmestudie. Dog krakelerer billedet.

Det at være ung er egentligt en sjov størrelse. For hvordan definerer man en ung? Er man ung når man selv mener, at man ikke længere er et barn og heller ikke voksen endnu? Hvor er skellet mellem voksen og ung?De unge får tit at vide, at de er for unge til at vide noget om et bestemt emne, som man skal være voksen til at forstå. Samtidig virker det som om, at de voksne prøver at holde en ude fra den lukkede voksenverden. Det sker når man bliver fejet ad vejen på baggrund af ens status som ung.

Hun har efterladt sit barn hungrende efter kærlighed og omsorg. Det er på tide at, vi piller mor ned fra piedestalen.Vi hylder vores mødre og sætter hende på piedestaler, hvor fra der er langt ned. Men nu vil jeg tillade mig at, pille mor ned. Vores mødre er ofte den tætteste relation i livet og derfor retter vi også vores vrede mod hende. Der skal sættes fokus på de komplicerede forhold til vores mødre – og hvordan det fremtidligt vil fortsætte som problematiske udfordringer gennem livet.Min mor er den værste i verdenSom bare 19-årig sagde jeg fra overfor min mor.

Det spørgsmål har alle unge vel stillet sig selv på et eller andet tidspunkt. Hvem er jeg? Hvor hører jeg til? Hvad er meningen med mig? Vi unge har i dag muligheden for at være lige den vi vil være, og selvom det lyder nok så privilegeret, så er det ikke problemløst. I ældre tid blev man jo født og opdraget til at passe ind i en bestemt rolle, og der var ikke de vilde ting, du selv skulle tage stilling til. Du skulle gøre karriere i det samme erhverv som dine forældre, og du skulle have de samme normer og værdier, som de havde. Meget har ændret sig siden dengang.

Vi lever i 2013, en tid med åbenhed, oplysning, og en bred normalitet.Men hvorfor tvivler vi stadig på familiens accept?Vi lever i et samfund med en efterhånden nuanceret og bred familieopfattelse. Vi bliver konstant oplyst  og gør op med fordomme. Men når jeg spørger andre unge, om de føler sig accepteret af deres familie, kan jeg tydeligt se at størstedelen tvivler. I et oplyst århundrede fortæller historien gang på gang, at accept og forståelse er vejen frem til et stærkere menneske og dermed til et stærkere samfund.

Valgplakater er blevet hængt op i lygtepæle over hele landet. De, der overlevede den værste storm i årevis, hænger der endnu. De hænger der som en tydelig reminder på, at det er nu, vi alle skal op af stolene. Kommunalvalget står for døren. Og vi skal ud at bruge vores stemme. For, som det hedder sig: ”Dit valg – din stemme.”Vi mindes om, at vi befinder os i et demokrati, hvor vi alle skal høres, før vi kan tage endnu fire år, hvor der bliver taget beslutninger på vores vegne.

”Hvad vil du være, når du bliver stor?” er et fuldstændigt uundgåeligt spørgsmål, der højst sandsynligt stilles første gang, i midten af folkeskolen – ét spørgsmål, der uden videre, beder dig definere, hvad du ønsker at lave resten af dit liv.Du får fred i en periode, så dukker det op igen, i et lidt anden form: ”hvad vil du efter folkeskolen?”, og så er det faktisk, at der skal tages stilling til noget.

Frihed under AnsvarBliv voksen og tag ansvar – Husk at være ung, du er det jo ikke for evigt.Sådan er mange af os blevet formanet. Samfundet og vores forældre tordner om det ene men på tomandshånd er det tit det andet vi får af vide. Hvordan kan det så være vi ikke går hen og bliver sindssyge? Eller er vi allerede sindssyge? Der lader til at gå en global epidemi rundt under navnet ADHD. Og andre psykiske lidelser. Svaret lader til at være medicinering, i nogle tilfælde selvmedicinering. Specielt blandt ungdommen.

Mange kender det: Man gider ikke lige stå op mandag morgen efter en fed weekend med fest, druk og venner. Men det er vi nødt til. Vi har nemlig alle en rolle her i livet, som vi skal udfylde. Hvad enten det er at studere, tage på arbejde eller noget helt, helt tredje.Alligevel er det som om, at mange mennesker tager det for givet. Det kan godt være, at det er rutinepræget og mange rutiner er kedelige – bevares. Men tænk alligevel på de muligheder vi, som danskere, har.